27-05-2020 - Det bliver pt. arbejdet på at få hjemmesideprogram.dk opgraderet, således at guiden er opdateret med state-of-the-art hjemmesideprogrammer.

Hjemmesideprogram med CMS og skabeloner

gratis hjemmeside program CMS

Der findes mange hjemmesideprogrammer, hvor det er muligt at vælge mellem færdiglavede skabeloner og redigere indholdet direkte på hjemmesiden. For almindelige danskere er "hjemmesideprogram" en meget passende beskrivelse af disse produkter, men inden for IT-branchen bliver fagudtrykket CMS anvendt. CMS står for "Content Management System", som på dansk bedst kan beskrives som et "Indholdsstyringsystem".

CMS-løsningen er blandt den mest anvendte til hjemmesider, da det gør det muligt for ikke-tekniske brugere at tilføje, ændre og slette indhold på et website. Langt de fleste CMS-systemer har indbygget flere moduler, hvor man blandt andet kan vælge mellem en lang række af skabeloner og temaer til hjemmeside. Det gør det muligt at finde et godt design til hjemmeside uden at skulle arbejde med det selv. Vil man have et unikt webdesign, kan man enten købe et eller lave et selv fra bunden.

Hvis man vil have sin egen hjemmeside med eget domæne, så kan man købe et webhotel hos et hostingfirma med et integreret hjemmesideprogram. Det kan man eksempelvis hos One og Surftown, og det koster ikke meget mere end mellem 10-20 kr om måneden for hjemmesiden. Denne løsning er nem for folk med kun lidt eller ingen forstand på hjemmesider og er et godt udgangspunkt til en billig men også flot hjemmeside.

Ønsker man at designe sit egen hjemmeside visuelt og uden kodesprog, så kan såkaldte WYSIWYG HTML-editorer være en løsning. Det kræver dog erfaring inden for webudvikling at implementere et design i et CMS. Hvis man er uerfaren inden for hjemmesider og vil man have et dynamisk website hvor man redigere indholdet direkte på siden, så anbefales det på det kraftigste at gøre brug af et af nedenstående hjemmesideprogrammer / CMS-systemer og vælge et færdiglavet tema / skabelon.

Vælg et hjemmesideprogram / CMS

Der findes flere forskellige slags CMS-systemer. Nogle egner sig bedst til blogs, mens andre er bedst til webshops osv. Blandt de populære CMS'er er såkaldte Open Source CMS. Open Source, "åben kilde" på dansk, betyder, at programmet ligger frit tilgængeligt og kan downloades på en hjemmeside. Med andre ord: Det er ganske gratis at bruge.

For at kunne afvikle et Open Source CMS, skal man have en hosting-aftale. En typisk og anbefalet løsning vil være et såkaldt webhotel, som både inkluderer server-hosting og domænenavn. Efterhånden har langt de fleste webhoteller en knap der hedder noget lignende: "1-click installer". Det betyder, at man kan installere et af disse Open Source programmer ved at klikke på en knap. Hvis webhotellet ikke tilbyder denne funktion, bliver man nødt til manuelt at uploade hjemmesideprogrammet til en server. Det er ikke besværligt, men for nybegyndere kan det godt være vanskeligt. Nedenfor ses en liste over nogle af de bedste Open Source CMS'er på markedet.

Open source CMS

  • Wordpress - (Blog)
  • Joomla!
  • Drupal
  • Typo3
  • MODx
  • Umbraco
  • OsCommerce - (Webshop)
  • Magento - (Webshop)
  • PrestaShop - (Webshop)

Lyder det indviklet?

Lyder det indviklet med webhotel, hosting og server? Så er der heldigvis et alternativ. Der er flere hjemmeside der tilbyder en online service, hvor hele den ovenstående proces er samlet og gjort enkelt. Det fungerer på den måde, at man opretter en bruger, hvorefter man har mulighed for at oprette, designe og tilpasse sin hjemmeside efter CMS-princippet. Når dette er gjort, kan man med få klik publicere hjemmesiden.

Der findes mange hjemmeside der tilbyder denne service og de fleste er gratis, men hvis man vil være sikker på at undgå reklamer, skal man betale et månedligt abonnement (hvilket man også skal med et webhotel). Nedenfor ses en liste over nogle af de bedste online CMS services.

Online CMS løsninger

  • Mono.net
  • Bricksite
  • 123hjemmeside
  • Webbyen
  • Weebly
  • Webs

Det er vigtig at understrege, at disse "samlede pakker" fungerer nøjagtig på samme måde som et Open Source CMS, hvor man har mulighed for at redigere indholdet. Det har dog nogle begrænsninger i forhold til Open Source, og man skal være opmærksom på, at stort set resten af Danmark også kender til disse færdige løsninger. Som hobby hjemmeside kan man sagtens gøre brug af disse, men skal man lave en mere seriøs hjemmeside, så bør man overveje at købe sit eget webhotel og installere et Open Source CMS.